Her finder du 3 tips til at holde den bedste konfirmationstale!
En god konfirmationstale kan virkeligt være med til at gøre enhver konfirmation til noget helt specielt. Så bliver det en begivenhed, som hverken gæster eller konfirmand vil komme til at glemme lige foreløbig.
Men at lave sådan en tale kan godt være lidt af en udfordring. Det er nemlig de færreste af os, som ofte er ude at skrive taler til disse lejligheder. Heldigvis er der råd for dette. Med de nedenstående 3 råd, så kommer du godt på vej, når du skal i gang med at skabe en helt uforglemmelig tale!
Start med den gode brainstorm til talen
Det allersværeste, når det kommer til sådan en tale, det er ofte at finde ud af, hvad det er, som man kan skrive noget om. Men heldigvis kan en god gammeldags brainstorm være med til at hjælpe her.
For der er nogle spørgsmål, som man altid kan stille sig selv, når det kommer til konfirmationstalen. Hvad er det lige, som kendetegner konfirmanden? Det er et vigtigt spørgsmål, for det skal du gerne have med. Snakker vi en særligt musisk konfirmand eksempelvis, så vil det være vigtigt at nævne. Dette viser, at du kender personen, uden at det hele bliver for indforstået.
Du kan også spørge dig selv om, hvilke sjove episoder konfirmanden og dig har haft. For enhver konfirmationstale kan ikke blive for seriøs. Der skal også være en smule humor derinde – og hvad bedre end sjove personlige anekdoter til dette formål?
Med nogle af disse ting, så har du faktisk noget indhold, som du kan komme rundt om, når du skal give konfirmanden gode råd med på vejen til at blive voksen.
Husk strukturen – den er vigtig
Nogle gange er det vigtigste ved en god tale faktisk ikke rigtigt indholdet, men mere, hvordan indholdet er struktureret. For det må ikke være for rodet, men det må heller ikke være helt for meget lige ud af landevejen.
Derfor er det vigtigt, at du starter ud med en indledning. Her kan du blandt andet fortælle lidt om dig selv, for medmindre du er konfirmanden, så er det ikke sikkert, at alle kender dig.
Herefter er der mange muligheder. For eksempel er det at snakke om, hvad det betyder at blive konfirmeret i jeres familie ofte et godt punkt. Dette kan du opfølge med nogle sjove historier og anekdoter, som rent faktisk er med til at vise, hvad du og konfirmanden har til fælles.
Men det skal ikke kun være sjov og spas. Derfor er det en god idé, at din struktur på et tidspunkt har plads til, at der kommer en lille pause fra alt det sjove. Et kort stykke, hvor der kan reflekteres over nogle af de mere seriøse ting, som også skal med.
I afslutningen, så kan du fortælle, hvad du ønsker for konfirmanden. Det er også smart lige at gøre denne lidt sjov, så man ikke afslutter det hele på en seriøs og måske sørgelig måde.
https://www.youtube.com/watch?v=dikiX6qdzyQ
Øv gerne din tale mere end én gang!
Det er ikke os alle, som er så gode til at øve konfirmationstalen, som vi burde være. For så er det jo heller ikke vigtigere, kan man sige til sig selv, og så kan det heller ikke være sværere.
På sådan en dag som konfirmationen, så kan det dog netop blive rigtigt svært. For her har du med garanti følelserne uden på tøjet, og det kan føles som om, at alting er klar til at gøre en rørt. Når du så taler din tale, så kan det også røre dig, og det kan gøre det svært at komme igennem talen.
Og derfor skal du selvfølgelig huske at øve talen. Det er en god idé at øve den for dig selv et par gange, så du rent faktisk lige få ordene og vendingerne i munden. Men du bør også øve den foran en anden person – måske en, som ikke skal med til festen, så du ikke ødelægger overraskelsen. Så kan du få et nyt sæt øjne på, hvad du skal huske og, om der er noget, som du skal være opmærksom på.
Med disse tips, så er du klar til at gå ud og holde en inspirerende og sjov konfirmationstale for konfirmanden i dit liv!