Indbydelse til konfirmation

Indbydelse til konfirmation – sådan skriver du en god invitation med 3 eksempler

Det er snart tid til det årlige boom af konfirmationer. Det er en dejlig tid for både konfirmander, gæster og familie. Måske er det dig, der skal konfirmeres i år eller næste år, eller måske er det dit barn, der skal fejres. Uanset hvad vil I helt sikkert få travlt op til konfirmationen, fordi der er så mange praktiske forhold, der skal styr på.

Du skal således have fundet et sted at holde festen, I skal have fundet tøj og sko til konfirmanden, I skal have styr på menuen og have skrevet taler. Men I skal først og fremmest få styr på invitationen til konfirmationen. Der er visse helt basale krav, som vi også gennemgår nedenfor, ligesom vi kommer med eksempler på 3 forskellige tekster til indbydelsen til konfirmationen. 

Basale krav til invitationen

Der er visse ting, som indbydelsen som minimum skal indeholde:

  • Tid og sted for den kirkelige konfirmation
  • Tid og sted for festen efterfølgende
  • Tidspunkt for natmad
  • Ønskeseddel fra konfirmanden
  • En frist for seneste tilbagemelding på invitationen

Det kan også være en god idé at opfordre folk til at oplyse om eventuelle allergener, så kokkene kan tage hensyn til det, når de forbereder maden. Dermed er dine gæster sikre på at få lækker mad, og I undgår diverse allergiske reaktioner, eller at gæsterne ikke spiser maden.

Skal alle inviteres med i kirken?

Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvem man gerne vil have med i kirken. Du skal dog være opmærksom på, at det er begrænset, hvor meget plads der er i kirken. Typisk får hver konfirmand tildelt én eller to rækker i kirken, hvor den nærmeste familie (eller hvem man måtte ønske) kan sidde.

Du kan godt invitere flere med i kirken, hvis der er ledige pladser nede bagi, men her må de respektive konfirmanders familiemedlemmer og venner deles om pladsen, og det er bestemt ikke sikkert, at alle kan få lov til at sidde ned.

Digital eller fysisk invitation?

I disse digitale tider kan det være fristende at oprette en digital invitation, da de fleste i dag har mails, og da der er muligheder for at lave ganske avancerede invitationer, herunder med interaktive ønskesedler.

Men der er nu også noget dejligt ved at modtage en håndskrevet invitation med posten. Det giver en særlig følelse af at være særligt udvalgt til at deltage i konfirmationen. Det er naturligvis i høj grad et spørgsmål om præference, men lad under alle omstændigheder være med at invitere gennem en Facebook invitation. Det skal trods alt være noget lidt særligt.

Eksempel 1

Mads’ konfirmation

Mads træder snart ind i de voksnes rækker, og i den forbindelse vil vi gerne invitere dig til konfirmation på Restaurant Vandspejlet den 2. maj 2020 kl. 13.00. Der er natmad klokken 19, og vi håber, at du vil være med til at gøre denne store dag helt uforglemmelig og speciel for Mads. 

Du er også mere end velkommen til at deltage i selve konfirmationen i Frederiksberg Kirke kl. 10.00.

Vi hører meget gerne fra dig, om du kan komme senest den 1. april 2020.

Kærlig hilsen

Bente og Preben

Eksempel 2

I anledning af at jeg snart skal konfirmeres, vil det glæde mig at se jer søndag den 2. maj 2020 i Frederiksberg Kirke kl. 10.00. Vi holder efterfølgende middag på Restaurant Vandspejlet fra klokken 12.00, og indtil natmaden serveres kl. 19.

Jeg håber meget at se jer.

S.U senest den 1. april 2020 på telefonnummer 10 98 76 54

Kærlig hilsen 

Mads

Eksempel 3

Nu er det meget snart tid til, at Mads skal konfirmeres, og det skal fejres. Derfor inviterer vi dig/jer til fest og fejring søndag den 2. maj 2020, hvor der vil blive serveret lækker frokost og dejlige drikke.

Festen holdes på Restaurant Vandspejlet, hvor vi har lejet et dejligt lokale hele dagen og aftenen, så vi kan hygge og fejre, så længe vi vil. Du/I bedes komme klokken 12:00. Du er også mere end velkommen til at være med til selve konfirmationen i kirken, som finder sted i Frederiksberg Kirke klokken 10.00.

Vi glæder os rigtigt meget til at se jer.

Kærlige hilsner

Mads, Bente & Preben

PS: S.U. venligst senest den 1. april 2020.

Check Also

Konfirmationshilsen

Hilsen til konfirmation – 5 tekster til en sød hilsen Når man er inviteret til ... Read more